|
|
 |
|
BEFRIELSE |
|
spalte
1 |
|
spalte
2 |
DE TYKKES BEFRIELSESFRONT har
manifesteret sig ved åbning af en hjemmeside lørdag, den 6. maj 2006 kl.
00.00.01. At det netop er sket denne dag er ikke tilfældigt, idet den 6. maj
markeres over hele verden som International Slankefri Dag, eller på engelsk
International No-Diet Day.

DE TYKKES BEFRIELSESFRONT er en fredsbevægelse, som har til
formål at stoppe den igangværende krig mod og om kroppene. Der
er mange økonomiske interesser involveret i kampen, og mange har
tiltusket sig en uretmæssig magt ved at problematisere den
tykkere
krop.
Et menneske, der hele tiden bliver foreholdt, at der er
noget galt med dets krop og udseende, er i stor risiko for at få
sin autoritet nedbrudt og blive frataget sin selvfølelse og sit
selvværd. Andre - som var de aliens fra en science fiction serie
- overtager i stedet styringen af den dæmoniserede krop, ofte
med økonomisk vinding til følge.
|
|
Der er mange livsindskrænkende konsekvenser af denne
magtulighed, og vi har alle - uanset om vi er tykke, tynde eller
et sted derimellem - udviklet en antipati og et had til såvel
vor egen som til andres krop.
Alle lever vi i en eller anden grad af angst for at blive
tykke, for at blive tykkere endnu, for at spise, for at blive socialt isolerede,
for at blive syge, for at dø, etc.
DE TYKKES BEFRIELSESFRONT ønsker at bane vejen for
sandheden med alle dens
nuancer. Myterne må aktivt bekæmpes, så de med en tykkere krop - om den nu er
fysisk eller psykisk manifesteret - kan opnå selvrespekt og ligeværd.
Løgnene og bedraget må trækkes frem i lyset, så sandheden kan få plads.
Manipulationen og den kontinuerlige hjernevask må bringes til ophør. Vi har
alle brug for at få indsigt i de forhold, der gør os angste og hadske, så vi kan
genvinde trygheden ved os selv og hinanden.
Den måde, hvorpå vi som mennesker forstår os selv, hinanden og vores kultur,
er nemlig ikke statisk, men ændrer sig derimod i takt med den viden, vi har.
Uvidenhed er den farligste faktor for et samfunds patologiske udvikling, mens
oplysning er den stærkeste modgift. Først når reel oplysning breder sig, kan
myter aflives og menneskeliv reddes.
|
|
|
|
|
Hvis nogen siger til dig, at det
ser ud som om du har tabt dig,
så lad være med at tage det
som en kompliment!
|
|
|
|
|
spalte
3 |
|
spalte
4 |
De tykke er gennem årene blevet stigmatiseret som dumme, dovne, ildelugtende,
grådige, syge, viljesvage, grovædende, havende psykiske problemer, langsomme,
værende snart døende, grimme, frastødende, seksuelt hæmmede, havende fysiske
sygdomme eller vil snart få sygdomme, ustabil arbejdskraft, hårdt arbejdende,
usikre, løgnagtige, socialt hæmmede, etc. Men virkeligheden er, at de tykke er
lige så forskellige som alle andre mennesker.
De tykke kan sagtens være både sunde og raske og leve et langt liv. De tykke
kan være glade og tilfredse med den krop, de har. De tykke spiser ikke den samme
slags mad. De tykke spiser ikke på samme måde. De tykke bevæger sig ikke på
samme måde. De tykke har forskellige præferencer for bevægelsesform. De tykke har forskellige karakteregenskaber og adfærd. De tykke har
forskellig religion. De tykke har forskellige politiske ståsteder. De tykke har
forskellige seksuelle præferencer. De tykke vokser op med familiemedlemmer i
alle kropsstørrelser, og deres nærmeste familie er ikke nødvendigvis tykke som de selv.
|
|
De tykke opdrager deres børn på forskellige måder. De tykke har ikke noget
fælles oprindelsessted eller en fælles nationalstat. Etc.
Kort sagt: Det eneste, de tykke har tilfælles som gruppe, er erfaringen med at blive set på som tykke.
Alt hvad man i det store og hele kan generalisere om tykke mennesker er, at de i
overvældende grad behandles ens på grund af stereotyper og diskrimination.
DE TYKKES BEFRIELSESFRONT ønsker, at alle tykke skal kunne være en ligeværdig
del af samfundet - på alle områder uden undtagelse! Ingen tykke skal se sig
nødsaget til at gå på slankekur eller indtage slankemedicin for at kunne
begå sig i samfundet. Ingen tykke skal se sig
nødsaget til at få sine indvolde operativt omrokeret eller formindsket for at
kunne blive en ligeværdig del af samfundet. De tykke udgør ikke i sig selv et problem.
Det er løgnen, manipulationen og magtmisbruget, der er et problem for vores
samfund, og jo før vi kan komme disse faktorer til livs, desto bedre.
|
|
|
|
|
Smil til alle de tykke mennesker,
du går forbi på gaden.
Ingen tyk person
bør nogen sinde
være i underskud for smil.
|
|
|
|
|
spalte
5 |
|
spalte
6 |
De
fleste, som ønsker at 'hjælpe' de tykke, tjener penge ved at
gøre det - eller de har en anden form for gevinst derved. Det
kan være ubevidst, rollen som hjælper og omsorgsgiver
indebærer f.eks. en vis magt og kontrol.
Dette er en farlig cocktail, fordi man som 'hjælper' og
'omsorgsgiver' skal være meget bevidst om, hvad og hvorfor man
gør de ting, man gør. De fleste - uanset hvilken størrelse og
form deres krop end måtte have - mister fokus undervejs, og de
begynder at gå på kompromis med den tykkes interesser. Som et eksempel herpå kan nævnes, at man i dag med al magt og
med alle midler søger at gøre de tykke
slanke, uanset man
også ved, at de tykke derved udsættes for øget risiko for
alvorlige sygdomme og tidlig død.
Der er en grund til, at 6 millioner jøder og andre minoriteter
døde i løbet af 1930'erne og 1940'erne. Det skete ikke bare
på grund af én gal mand. Det skete, fordi for mange mennesker
havde en fordel ud af de ting, der skete. Deres fordele var
direkte eller indirekte. Bevidste eller ubevidste.
Det var ikke jødernes familiære baggrund, blodtryk eller
taljemål, man skulle fokusere på for at stoppe vanviddet.
På
samme måde er det heller ikke de tykke, der skal fokuseres på
eller gøres noget ved, når vi nu skal stoppe den mobning og
undertrykkelse, de er underlagt.
|
|
Vi skal i stedet
fokusere på de mekanismer i samfundet, som fører til
dæmonisering af en befolkningsgruppe og gør det OK at
stigmatisere, undertrykke og forfølge denne gruppe på baggrund
af løgne og manipulation.
DE
TYKKES BEFRIELSESFRONT ved af erfaring, at mange ikke vil
hverken lytte eller reflektere, fordi deres forståelse af,
hvordan samfundet hænger sammen, bliver truet, og fordi grunden
under deres fødder derved ryster. Det er ikke bare deres
samfundsforståelse, der truer med at styrte sammen, det er
også hele deres selvforståelse.
Hvis det enkelte menneske skal forstå, at myten om de tykke er
bygget på løgn og manipulation, så skal det også erkende, at
dets egen hjælperrolle og rolle i myteskabelsen måske ikke er
så ren og god, sådan som man som menneske jo gerne vil
fremstå. De fleste vil derfor reagere med vantro og
vrede.
DE TYKKES BEFRIELSESFRONT tror dog på godheden i mennesket, og
at de fleste mennesker automatisk vil det gode. Mange vil derfor
søge godheden og retfærdigheden - alt hvad der kræves er en
bevidstgørelse om de løgne og den manipulation, der ligger bag
myteskabelsen om de tykke.
Nogle vil lytte og reflektere. Nogle vil begynde at stille
spørgsmål og søge information. En bevægelse er startet. Et
revolutionerende oprør, der skal befri os fra vanetænkning,
dæmonisering og undertrykkelse!
|
|
|
|
|
Stå ved dig selv. Lad ikke fjendtlige kommentarer
om de tykke stå uimodsagt.
|
|
|
|
|
spalte
7 |
|
spalte
8 |
KONTAKT:
Du kan kontakte DE TYKKES BEFRIELSESFRONT via e-mail på adressen
tyk@befrielse.dk. Der vil altid blive svaret på henvendelser, men du kan ikke forvente, at det
sker indenfor en time - eller den samme dag for den sags skyld.
FOLDER:
DE TYKKES BEFRIELSESFRONT
har lavet en folder, som du kan printe ud.
Farveprinter anbefales. Folderen består af to sider, der skal
printes ud med side 1 på den ene side af et stykke papir og side
2 på den anden side af samme stykke papir. Folderen må kun
anvendes til eget personligt brug.
Du kan finde folderen som en PDF-fil
her.
|
|
BOGMÆRKER:
Der er lavet to
bogmærker, som du kan printe ud på karton - farveprinter
anbefales. Bogmærkerne må kun anvendes til eget personligt brug.
"Fluer har også rettigheder" kan findes
her.
"Tyk og fanget i et spin" kan findes
her.
FLUER:
Endelig er der lavet en lille tegneserie med de fluer, der
danner baggrund for bogmærkerne og forsiden af folderen.
Tegneserien, der udelukkende må anvendes til eget personligt
brug, kan findes som en PDF-fil
her.
© DE TYKKES BEFRIELSESFRONT
|
|
 |
|
Logoet er doneret af tegneren Rikke Bech Averhoff |
|